MARNA SG 100


MARNA_tegning1.gif
Schiffsname MARNA SG 100
Ex-Namen
Nationalität DK
Heimathafen Faaborg
Typ hölzerner Fischkutter
Rigg
Baujahr 1940
Bauwerft Faaborg Skibs- & Bådebyggeri
Bauort Faaborg
Länge (London) 10,59 m
Länge (Meßbrief) m
Länge über alles m
Breite 3,89 m
Tiefgang 1,81 m
Segelfläche
Motor Motor
Leistung  
Museumshafen

Über das Schiff

Die Historie

Marnas historie

Da fisker Anders P. Andersen som 23-årig den 4. februar 1940 underskrev kontrakt om bygning af fiskefartøjet Marna med skibsbygmester Carl Jolle Andersen, vidste han ikke, at Danmark ville blive besat et par måneder efter. Besættelsen kom dog ikke til at betyde det store for fiskeriet ud over faren for minesprængning og påmalingen af nationalitetsflag. Den kommende fiskeskipper har derfor kunnet se frem til et normalt fiskeri efterhånden som byggeriet skred frem på Jolles værft.

Ifølge byggekontrakten skulle båden leveres færdig på vandet d. 1. juli 1940 og med samme indretning og aptering som et skib, der tidligere var leveret af Carl Jolle til fisker Mads Andersen i Faaborg. Det skulle være en stævnbygget kutter på ca. 14 tons, hvilket var den normale størrelse på en trawler i Faaborg på den tid. Kølen skulle være af bøg. Klædning, spanter, stævne, bjælker, skandæk og lønning af eg. Dæk, ruf, damdæk, indvendige skotter og styrehus af fyr. Ankertøj, sejl, kompas, elektrisk installation m.m. var som vanligt med i kontrakten. Den samlede pris var på 11.500 kr. De første 1.000 kr. skulle erlægges, når kølen var lagt. Derefter skulle der erlægges et tilsvarende beløb, når spanterne var rejst. De resterende penge skulle betales, når båden blev endeligt leveret. Vedrørende køb og installation af motor skete det ved en kontrakt mellem Anders P. Andersen og Grenaa Havns Motorfabrik. Prisen for denne var 7.950 kr., hvoraf 3.500 kr. skulle betales senest 3 måneder efter leveringen. Det resterende beløb skulle afdrages over fire år. Motoren var en 30/35 HK Grenaamotor med vendbar skrue og ét håndhjul, luftstart og luftlampe, cigarettænding og håndlampe. Desuden skulle der leveres to tanke på mindst 312 liter til brændstof samt et lydløst vådspil uden rem.

Finansieringen af Marna skete i hovedsagen ved et løsørepantebrev i Kongeriget Danmarks Fiskeribank. I 1956 blev lånet endeligt betalt tilbage og fiskeskipper Anders P. Andersen havde fod på eget dæk.

Hvad angik tekniske installationer i båden, kom der til at gå mange år, før det blev anset for nødvendigt og/eller økonomisk muligt at modernisere. Helt frem til 1960-61, hvor der blev installeret ekkolod, anvendte de et almindeligt blylod til at lodde dybden med. I løbet af 1960’erne blev der installeret en sender på 1W, som i midten af 1970’erne blev udskiftet med en moderne VHF-radiotelefon. På samme tidspunkt fik de også radar. I den forbindelse blev den nuværende mesan i galvaniseret jernrør opsat for at bære antennerne. Et Deccaanlæg af mærket Shipmate kom til i 1980. Det kostede den dengang nette sum af 21.000 kr.

Fra 1940’erne og frem til i dag har antallet af trawlere været nogenlunde konstant i Faaborg. Den eneste forskel er, at bådene er blevet større og forsynet med bedre tekniske installationer. I 1950’erne fiskede ca. halvdelen af trawlerne i de lokale farvande. De resterende fiskede over hele landet, hvor der var muligheder, alt efter sæsonen. Marna har altid fisket lokalt mellem Faaborg, Ærø, Als og Helnæs. Hvis der var godt fiskeri i farvandet mellem Fyn og Langeland, der altid er blevet kaldt Ferskvandet, kunne man også tage der til. Kun en enkelt gang vovede fiskeskipper Anders P. Andersen sig til Esbjerg, dog uden det store held, så den tanke blev hurtigt forladt. Marnas fiskeri har, som det er tilfældet for de andre trawlere, naturligt nok været bestemt af sæsonen. Torskefiskeriet startede om efteråret i december måned og kørte frem til omkring april. I juni måned fik båden altid en overhaling på land. Derefter kom fiskeriet efter fladfisk fra juni til oktober. Frem til 1969 trak de ofte sild i april. Det foregik ved at de trak to både sammen. Den anden båd var altid Elvira SG167, hvor Anders Andersens far var fiskeskipper.

Frem til 1959, hvor sønnen Mogens Andersen var blevet gammel nok til at fiske med, var der altid en mand om bord. Han fik normalt, hvad der svarede til 20-25 % af fangsten. Siden 1959 fiskede Mogens Andersen med sin far. Ved faderens død i december 1988 overtog han båden efter moderen og fortsatte med at fiske med den frem til 1994.

For at få et skib registreret, har det siden 1892 været nødvendigt med et bilbrev, som er en bygningsattest udført på en af justitsministeriet godkendt formular: Den skal udfyldes af bygmesteren på tro og love, og angive af hvem, hvor og for hvem skibet er blevet bygget. Desuden skal skibets art, dimension, drægtighed og lignende fremgå.

Det gamle skib, der endnu i 1994 fremstod i næsten samme skikkelse, som da det blev bygget hos Carl Jolle, blev af mange bl.a. Skibsbevaringsfonden fundet bevaringsværdig som et godt og velbevaret eksempel på en mindre trawler. Da fisker Mogens Andersen ønskede sig en større båd med flere hestekræfter, fik han tilsagn om en ophugningsstøtte på 204.000 kr. for at skrotte sin gamle båd. Imidlertid øjnede de, der var interesserede i skibets bevaring en mulighed, idet skibe, der kunne anvendes til museumsformål, kunne få halvophugningsstøtte. Der blev derfor dannet en forening med det formål at bevare Marna i den forvisning, at man kun skulle skaffe 102.000 kr. for at holde fisker Mogens Andersen skadesløs. Men nej, Marna blev fundet for let i EU-bureaukratiet. Med sine kun 12, tons overholdt den ikke minimumsgrænsen på 25 tons. Både den daværende kulturminister Jytte Hilden og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen blev kontaktet. De kunne begge se det uhensigtsmæssige i, at noget unikt skulle gå til grunde i stedet for at blive bevaret for eftertiden. Sidstnævnte rettede desangående en henvendelse til EU-Kommissionen, men måtte medgive, at den noget træge sagsbehandling i Bruxelles næppe ville nå at få nogen betydning for Marna. Men heldigvis trådte Skibsbevaringsfonden til i sidste øjeblik med støtte dels i form af kontanter dels i form af pant i båden. Dermed lykkedes det foreningen at erhverve trawleren og redde den fra ophugning. Hvad angår den fremtidige anvendelse, er det hensigten, at den skal sejle så meget som muligt med foreningens medlemmer og indgå som et eksempel i Faaborg Havn, hvor der for øjeblikket arbejdes med tankerne

1996 Scheck über 204.000 dkr an Vereinigung zur Erhaltung der MARNA

mehr unter www.marna.dk