Navn: Rylen
Skibstype: Bæltbåd
Byggested: Kerteminde
Byggeår: 1896
Byggemateriale:
Kendingsbogstaver:
Tonnage (brt): 6,70
Mål: Længde 9,85m, bredde 3,15 m, dybgang 1,50 m
Rig: Bermudarigget
Motor (HK): 45 HK Perkins
Godkendt til antal passagerer: Besætning 3 mand
Andet:Sejlareal 45 kvm

Skibsbevaringsfonden 2000

RYLEN er bygget i 1896 og indgik fra begyndelsen i den flåde af bæltbåde, der i kraft af sildefiskeriet i Storebælt udgjorde rygraden i byens økonomiske liv. En enkelt båd kunne fange for op til 6.000 kr. På et par måneder. Ganske mange penge efter datidens målestok.

Ved slutningen af 1. verdenskrig hedder båden ”Fremad”, er på godt 6 bruttotons med en 4 hk motor og ejet af H. Christiansen fra det lille fiskerleje Bregnør i Odense Fjord.

I 1920 købte Achton Friis den 30 fods bæltbåd for 4.000 kr. Hans plan var at bruge båden til udforskning af de danske øer. ”Fremad” måtte igennem en større ombygning på Kerteminde Bådeværft. Bl.a. skulle lastrummet ændres til en kahyt mere du over det lille lukaf med to smalle køjer, der allerede fandtes i bæltbåden. Sandsynligvis har fuglemaleren Johannes Larsen haft en finger med i spillet, da den nyrestaurerede båd blev navngivet RYLEN.

I denne skikkelse sejlede Achton Friis og Johannes Larsens på opdagelsestogter med RYLEN i danske farvande i 1920-erne, og resultatet heraf ses i opslagsværket De danskes øer.

Du over de to kunstnere var der to andre besætningsmedlemmer. Den ene var Johannes Larsens søn Puf, der fungerede som motormand og kok, den anden var den 87-årige Kertemindeskipper Christian Andersen, kaldet ”Gamle Sat’me”.

RYLEN, ein dänisches Expeditionsschiff dem man seine Vergangenheit nicht ansieht, 2014 zu Besuch im Historischen Hafen Flensburg (Bild 1 Foto Werner Kühn). Seine Forschungsreisen führten vor jetzt mehr als achtzig Jahren in eine Gegend, die damals für einen Menschen in Kopenhagen fremder war, als Grönlang heute vielen ist: Es war die Welt der 527 dänischen Inseln. Ihre Bewohner lebten zu großen Teilen weitgehend abgeschieden vom Rest des Landes, die Tier- und Pflanzenwelt war noch weitgehend unerforscht.
Als der dänische Reiseschriftsteller Achton Friis im Frühjahr 1914 von einer Reise nach Grönland zurückkehrte, wäre er am liebsten dorthin zurückgefahren. Aber sein Freund, der Schriftsteller Jeppe Aakjær schlug vor, stattdessen eine Expedition in ein anderes unbekannte Land zu unternehmen: die dänischen Inseln.
Das Resultat war De danskes øer, den farbigen Beschreibungen und Porträtzeichnungen von Achton Friis und den stimmungsvollen Landschaftszeichnungen von Johannes Larsen zum Dank, die bis dahin weitaus beste Beschreibung der kleinen dänischen Inseln.

2000 wurde RYLEN vom dänischen Skibsbevaringsfonden als bewahrenswertes maritimes Kulturgut geadelt
________________
Anm.: Teile der Information sind Übersetzungen der interessanten Internetseite http://www.dedanskesøer.dk/ aus dem Dänischen.
Quelle: Werner Kühn http://hafenmeldungen.blogspot.de/

Das Museumsschiff RYLEN gehört nun dem Johannes Larsen Museum in Kerteminde DK. Es wurde 1896 gebaut als traditionelles Beltboot. (Bild re: Erik Ingemann Sørensen)

Museumsskibet Rylen, der tilhører Johannes Larsen Museet i Kerteminde, er bygget som traditionel bæltbåd i 1896.

Bæltbådene var slanke, klinkbyggede fartøjer, der fandtes i både spids- og spejlgattede udgaver.
Skibets historie: Der findes ikke mange oplysninger om bådens første år. Sandsynligvis har den ligesom de fleste øvrige bæltbåde fået ilagt motor i perioden 1905-15. Ved slutningen af 1. verdenskrig hedder båden Fremad, er på godt 6 brottotons med en 4 hk motor og ejet af H. Christiansen fra det lille fiskerleje Bregnør i Odense Fjord.
I l920 blev skibet købt af Achton Friis for 4.000 kr. Hans plan var at bruge båden til en udforskning af de danske øer. Skibet måtte igennem en større ombygning på Kerteminde Bådeværft. Bl.a. skulle lastrummet ændres til en kahyt mere udover det lille lukaf med to smalle køjer, der allerede fandtes i bæltbåden. Du over Achton Friis deltog maleren Johannes Larsen, dennes søn Puf og Kerteminde-skipperen Christian Andersen. Ekspeditionen til de 132 øer kom til at strække sig over 4 år i stedet for 3, og bogværket måtte udvides fra de planlagte 7-800 sider til ca. 1200. I 1925 solgte Achton Friis Rylen, der fungerede som lystfartøj gennem de næste 65 år.
I 1992 fik Kertemindeegnens Museer i kraft af fondsstøtte mulighed for at købe Rylen tilbage til Kerteminde. Herefter gik et større restaureringsarbejde i gang. I år 2000 var ”Rylen” ført tilbage til det udseende, båden havde i ekspeditionstiden i starten af 1920’erne – kun motorkraften var en nogen anden.
Yderligere materiale om skibet (litteratur etc.)

mehr unter