19 fods 3-smakke ”SUSANNE. Bygget ca. 1890 af bådebygger Mads Illum til lods Hans Albert Pedersen, Middelfart.
Længde: 19´00´´, Bredde: 6´00´´,
Højde over køl: 2´00´´.

Sådan beskrev konservator Christian Nielsen, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg lodsjollen efter opmålingen og beskrivelsen i 1943 i Middelfart.

Middelfartsmakken har nogle kende-tegn, der gør dem forskellige fra smakker fra andre egne af landet.

Tosmakken er kendt som en egnstypisk rig i hele østersøområdet lige fra Middelfart og til Nyord i henholdsvis vest og øst fra dansk område og langs østersøkysterne på begge sider helt op i Bottenhavet.

Det er Middelfartjollens skrogform, der adskiller den fra sine baltiske slægtninge.
De joller, der er bevarede, blandt andet på Museet i Middelfart og Fiskeri- og Sørfartsmuseet i Esbjerg viser, at man også byggede med bredere stævntræ end andre steder.
Lige præcis den detalje perfektionerede Mads Illum, idet stævnene på lodsjollen ”Susanne” løber i smukt buede kurver du fra kølen og holder en stor bredde op i vandlinien.
Det virker næsten som det, der på vikingetidens skibe kaldes stævnskæg, og det har givet jollen en stor kurs-stabilitet.

Sammenligner man ”Susannes” stævne med færingebåde, gotlandske tremmenninge, ålandske fiskerbåde eller andre slanke fartøjer af gammel nordisk oprindelse, finder vi den samme karakteristiske buede form.
Middelfart-jollen anvendtes til lodstjeneste, marsvinefangst og ålefiskeri. Jollerne var grønmalede på fribordet og tjæret i bunden.
Rundholterne bestod af tre korte master, tre sprydstager, topsejls-stage, drivbom og klyverbom.
De fem sejl var af bomuldsdug med en mørkerød barket bane i hver af de to smakker som tegn på at, dette var en lodsjolle.

Quelle http://www.lillebaeltvaerftet.dk/Susanne.htm